en keramik kopper staar paa et bord med en brun stol til

Kaffeviden

Mørkristet

En mørkristning fremhæver noter af mørk chokolade, kakao og nødder med en fyldig krop og lav syre. Når vi mørk­rister en kaffe, giver vi bønnerne lang tid og høj varme i risteren, så smagen udvikler sig fuldt ud. 

Når man rister mørkristet kaffe handler det om at fremhæve kaffens intensitet og dybde – at lade dens rige, karamel- og chokoladetoner træde frem, mens syrligheden træder i baggrunden.

Hænder holder kaffebønner frem mod kameraet

Vores anbefalinger

Vi foreslår, at mørkristede kaffebønner først anvendes cirka 7 dage efter ristedatoen og helst indtages inden for 4 uger. Hvis kaffen opbevares i en lufttæt beholder, kan smagsnuancerne holde sig i op til 1,5 måned efter ristningen.
 
Kort om mørkristet:

  • Forvent noter af mørk chokolade og nødder.
  • Mørkristede kaffebønner bruger vi mest til mørke filterkaffer og klassiske espressoer.
  • Hos os er mørkristede kaffer altid markeret med en grøn farve.

Hvad er mørkristet kaffe?

Når vi rister en mørkristet kaffe får den en lang udviklingstid og en høj sluttemperatur. Det vil sige, at den er længere tid inde i kafferisteren end lys- og mellemristede kaffer, og at den temperatur risteren kommer op på, inden vi tager de mørkristede kaffebønner ud, er højere. Vi bruger mørkristede kaffebønner til mørkere filterkaffer, hvor syrlighed ikke er det primære fokus, og til blends samt  klassiske espressoer.

Hænder holder kaffebønner frem mod kameraet

Vores mørkristede kaffer:

Hænder holder hvid kaffepose med mørkristede kaffebønner fra KONTRA Coffee

Hvordan smager mørkristet kaffe?

Når du drikker mørkristet kaffe vil du ofte støde på noter som mørk chokolade og nødder. Kakao og karamel er også beskrivelser, du ofte vil møde  her. 

Forstå smagen af mørkristet

Det er sådan, at jo mørkere en kaffe ristes, desto lavere vil syrligheden være. Derfor kan du forvente en kaffe med meget lav syre, når du drikker kaffe brygget på mørkristede kaffebønner. Samtidig vil smagen af mørk chokolade intensiveres. Derfor vil noterne i mørkristet kaffe ofte være beskrevet med mørk chokolade eller kakao.

En kaffes særlige smagskarakteristika udspringer af de geografiske og vejrmæssige forhold, den er dyrket under. Samtidig spiller sorten, og forarbejdningsmetoden også en rolle. Derfor vil en mørkristet El Salvador smage anderledes end en mørkristet kaffebønne fra Colombia.

Hånd piller label af rulle med labels til økologisk kaffe

Bedste bryggemetode

Når du arbejder med mørkristede bønner, handler det om kontrol. De er mere porøse, og derfor ekstra sensitive over for varme. Hold vandtemperaturen på 88–90 °C, og mal en smule finere end normalt, især hvis du brygger filter eller pour-over. Det hjælper med at få den dybe chokolade- og nøddeprofil frem uden bitterhed.

Mørkristet kaffe skal føles rund, sød og intens – ikke brændt. Temperaturkontrol er nøglen.

Andet end mellem?

Læs om de andre ristegrader

forskellige typer af groenne kaffeboenner
mand holder kontra coffee kaffetoende frem
kvinder sorterer kaffeboenner ved hjaelp af vand