I praksis er det vigtigt at huske, at de naturligt blandede Heirloom-typer ikke er et problem, der skal løses – de er en central del af forklaringen på, hvorfor etiopisk kaffe har så stor kompleksitet og særpræg.

I stedet for at stræbe efter at opdele varianter, som i mange tilfælde ikke kan eller bør adskilles, giver det mere mening at lægge kræfterne i at støtte de producenter, der får hele systemet til at fungere. Det enorme genetiske spænd, der præger Etiopiens kaffeområder, har længe skabt kvaliteter, som resten af verden sætter pris på. Der er derfor ingen grund til at ændre en praksis, der allerede skaber enestående resultater.

Det etiopiske terroir – fra klima og jordbund til topografi – understøtter en mangfoldighed, der direkte afspejles i smagsprofilen. Hvis man begyndte at fremme monokultur i form af én bestemt variant i et område, ville man risikere at udvande netop de egenskaber, der gør regionens kaffe så eftertragtet.

Selvom det kan være vanskeligt at opnå fuldstændig sporbarhed, beskriver betegnelsen “Heirloom” i høj grad den faktiske dyrkningssituation i landet: et naturligt, varieret miks af oprindelige kaffesorter, som tilsammen skaber noget helt unikt.