De seneste år har bragt spændende nyheder til kaffeverdenen, og en af de mest populære trends er cold brew, også kendt som cold brew kaffe eller koldbrygget kaffe. Denne bryggemetode adskiller sig markant fra traditionel kaffe, fordi den helt undgår varme. I stedet for at hælde kogende vand over kaffen, trækker man i stedet bønnerne i koldt eller stuetempereret vand i mange timer. Resultatet er en forfriskende, blød og rund smag, som adskiller sig fra den klassiske varme kaffe, vi kender fra filterkaffen.
Cold brew har vundet stor popularitet, fordi den er mild, naturligt sød og mindre bitter, samtidig med at den bevarer et højt koffeinindhold. Kaffen kan drikkes ren, med is, mælk eller som base i kreative kaffedrikke. Mange kaffeentusiaster foretrækker koldbrygget kaffe, fordi man med denne metode kan fremhæve smagsnuancer, der ellers drukner i varmt vand – fx frugtige, karamelliserede eller chokoladeagtige noter afhængigt af bønnetypen. Samtidig giver det lange bryggetidrum mulighed for at eksperimentere og finde præcis den smagsprofil, man foretrækker.
Koldbrygget kaffe med karakter
Når man brygger cold brew kaffe, bruges koldt eller stuetempereret vand i stedet for varmt. Brygningen tager typisk mellem 4 og 24 timer. Den lange bryggetid betyder, at færre bitre stoffer og olier frigives fra bønnerne, hvilket giver en koldbrygget kaffe med en blød, rund og naturlig sødme. Mange beskriver cold brew som en let, læskende og koffeinrig drik – perfekt til varme dage eller som et energiboost i hverdagen.
Sådan brygger du din egen cold brew kaffe
Der findes to klassiske metoder til cold brew: drip og immersion.
Ved drip-metoden drypper koldt vand langsomt gennem kaffen via en ventil, så man kan styre dryphastighed og bryggetid. Resultatet er en aromatisk cold brew med noter af chokolade, karamel og frugt – næsten likøragtig i sin karakter. Denne metode kræver dog lidt specialudstyr.
Immersion-metoden er langt nemmere og kan laves hjemme i køkkenet. Her blandes kaffe og koldt vand direkte i en kande, som stilles på køl i flere timer. Jo længere tid din cold brew kaffe trækker, desto kraftigere og fyldigere bliver smagen. En simpel måde at nyde din egen koldbrygget kaffe på – helt uden avanceret udstyr.
Hvilken kaffe er god til cold brew?
Valget af bønner har stor betydning for smagen af din cold brew kaffe. Er du til en klassisk rund, sød og let frisk kop, så vælg en colombiansk kaffe. Foretrækker du derimod en mere frugtig, syrlig og livlig smagsprofil, er en afrikansk kaffe – for eksempel fra Etiopien – et godt valg.
Prøv dig frem for at finde den balance, du bedst kan lide. Hvis din koldbrygget kaffe smager for kraftigt, så reducer mængden af kaffe med cirka 5 gram. Er den derimod for mild, kan du tilsætte 5 gram ekstra. Du kan også justere bryggetiden – tag kaffen ud to timer før eller efter for at eksperimentere med smagen.
Et sidste tip er at lege med formalingsgraden. Brug en kvalitetskværn, hvor du kan justere malingsgraden præcist, så du opnår en jævn formaling, der minder om groft køkkensalt – men en anelse finere. Det sikrer en mere stabil og velsmagende cold brew hver gang.